InternodierStykket på en plantestængel mellem to vækstpunkter.Stænglen er et vandførende rør delt i kamre. Når stænglen skæres over på tværs, ses et smukt geometrisk mønster.Cirklerne og deres placering er til evig inspiration. Tingene falder på plads i deres indbyrdeshed.Når stænglen ikke er skåret over, kan dens sandhed ikke ses.Inde i stænglen er der en knugende ensomhed. I internodiet føles eksistensen meningsløs, vægtløs og ubærlig.Det er her, tyveriet kommer ind. Se, det, der skinner, er meningsfyldt.I hånden samler det sig. Tyngden mærkes nede i lommen. Så mister det sin glans.Jeg skal stjæle noget mere.Min samling vokser.